Opskæring og bearbejdning af træbaserede løsninger

Vi har mere end 30 års erfaring med opskæring af træpladebaserede løsninger og industriopskæring, og har i alle år arbejdet med ét overordnet fokus – at minimere spild pr. ordre. Dette gøres ved hjælp af avanceret optimeringssoftware, kombination af forskellige råpladeformater og sammenkobling af flere ordrer i samme plademateriale. Reduktion af spild er et vigtigt nøgleord i relation til både pris og bæredygtighed.

Vi råder over en af de største savekapaciteter i branchen, og kan derfor både levere hele plader og plader opskåret i ønskede fixmål.

Da savekapaciteten er fordelt på flere store industrisave, sikres en stor fleksibilitet og høj grad af leveringssikkerhed.

Når vi indleder et nyt samarbejde gør vi en dyd ud af at forstå, hvordan pladerne skal indgå i jeres forretning, og hvordan jeres fysiske forhold er, når vi leverer pladerne. Derved sikrer vi levering af den rette kvalitet, og vi kan yderligere tilbyde den individuelle pakning, der passer bedst muligt ind i jeres produktionslinje.

Leveringstiden for plader skåret i fixmål er 5-10 arbejdsdage, mens levering af hele plader normalt er 1-3 dage fra ordre.

Vi er 100% B2B leverandør, og handler indenfor mange brancher

Bearbejdning af træbaserede løsninger

Foruden opskæring af træbaserede løsninger tilbyder vi videre bearbejdning af opskårne emner.

Bearbejdning kan eksempelvis bestå i:

  • Kantforsegling af støbeplader til støbeopgaver og stilladsplader
  • Kantforsegling og forboring af skruehuller i facadeplader
  • Udfræsning af fer/not system
  • Affasning af kanter
  • Perforering af plader til akustikløsninger
  • Afskæring af hjørner på pallelåg og dækplader
  • Udfræsning af pallehuller til gavlplader
  • Lakering af plader

Vores mål er, at gøre det let for vores kunder, sådan at der spares tid og ressourcer i den videre montage/færdiggørelse af projekterne. Foruden opskæring og bearbejdning af træbaserede løsninger tilbydes derfor også individuel pakning til de enkelte projekter, efter en ønsket pakkevejledning.

Det siger vores kunder